Boller med havregrød og æble

Hvad er en trænet kvinde?

Jeg er i øjeblikket, sammen med min makker, i gang med at skrive bachelor projekt. Vi er egentlig kommet godt fra start og har fået styr på en masse ting, men jeg kan også godt mærke at det bliver en lang proces 😀 Det hele munder forhåbentligt ud i, at vi kan kalde os Professions bachelorer i Ernæring og Sundhed om nogle få måneder. Virkelig fedt og angstprovokerende på samme tid! 🙂
Vi har sat os for at skrive om bikinifitness – hvorfor det er så populært og hvilke konsekvenser og fordele det har for den enkelte, hvis det skal siges meget kort. I alle tankerne omkring projektet kom vi ind på nogle interessante overvejelser omkring, hvad man egentlig forbinder med den trænede kvinde.
Det er inspireret af kampagnen #fitwitoutabs, som du kan læse mere om her: http://insidefitness.dk/fitwithoutabs-saadan-ser-kvinder-der-traener-ogsaa-ud/
Der er nemlig lidt en tendens til, at man forbinder en trænet kvinde, men en muskuløs krop, og en lav fedtprocent. Bevares det er da også umiddelbart det billede der dukker op i mit hoved, når jeg tænker på emnet. Og det er typisk også det, som markedsføres i forskellige reklamer f.eks. fra Fitness World, hvor billederne herunder er fra. Og det synes jeg faktisk er lidt ærgerligt, da det giver et meget unuanceret billede af, hvad det egentlig vil sige at være trænet som kvinde.
Men hvorfor er det så, jeg synes det kan være problematisk? Kvinderne på billederne er helt sikkert super smukke og inspirerer formentlig mange unge kvinder til selv at begynde at træne. Det er jo som sådan også rigtig fint. Deri hvor min bekymring ligger er, at jeg har en ide om, at rigtig mange kvinder tror, at de selv kan komme til at se sådan ud, ved at begynde at styrketræne nogle gange om ugen.
Jeg tror de færreste er klar over, at billeder til reklamer såsom disse, ofte er taget af personer der snart skal stille op i f.eks. en bikinifitness konkurrence. Det vil sige, at de ofte har været på en streng diæt i 6 måneder, samtidig med, at de ofte har helt optil 10 træningspas om ugen og nogen gange mere. I forhold til den tid og omkostninger det har for den enkelte, kan det til sidestilles med mange andre former for elitesport.
Den flotte tonede krop, med meget lidt fedtmasse, er altså ikke noget de fleste umiddelbart vil kunne opnå, medmindre man er villig til at ofre meget af sit liv til det. Selv dem, som stiller op i fitness konkurrencer ser kun sådan ud, i en kort periode af året – nemlig lige op til konkurrencerne.
Det er et aspekt, man sjældent hører om. Man ser bare de flotte billeder. Jeg tror det er med til at mange stiler mod et ideal, der på mange måder er urealistisk. Og som i sidste ende bare fører til dårlig samvittighed og utilfredshed med sig selv.
Derfor – Husk på, at man kan se ud på rigtig mange måder, når man træner. For langt de fleste er det ikke super tydeligt i spejlet, selvom man spenderer rigtig mange timer i træningscentret – og det er helt okay. Jeg vil bestemt heller ikke betegne mig selv som super atletisk, selvom jeg har styrketrænet i snart 3 år. Men jeg har en stærk og velfungerende sund krop. Det synes jeg også er værd at tage med 🙂
14741802_10211036726137118_834305170_n14797286_10211036727057141_1550743964_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boller med havregrød og æble