15 ting du aldrig vil høre mig sige

Mit forløb hos personlig træner

13823488_10210203752393295_1133894495_n
I går aftes afsluttede jeg mit forløb hos min personlige træner, Kim fra Fitness World i Slagelse. Og jeg må indrømme det er nogle af de bedste penge jeg nogensinde har brugt på mig selv!
Tilbage i februar, inden jeg kontaktede Kim havde jeg trænet selv i små 2 års tid. Jeg var gået fra at have absolut ingen anelse om hvad jeg gik og lavede, til faktisk at synes jeg havde rimelig godt styr på det der træning. Det var godt nok lidt ustruktureret og jeg turde ikke røre ved de helt tunge frivægte. Men jeg var helt sikkert blevet stærkere og jeg kunne da også se resultater på min krop fra da jeg startede.
Jeg synes dog efterhånden alligevel jeg var gået lidt i stå og at resultaterne udeblev.
Jeg kontaktede derfor min træner Kim, som jeg kendte lidt gennem de TRX hold han også havde i centret. Jeg kom til ham med et klart ønske – jeg ville være stærk!. Derudover ville jeg lære at lave pistolsquats og pullups. Vi gik hurtigt i gang med at lege med de tunge vægte, og jeg fik et træningsprogram, som var lavet til at nå præcis de mål jeg havde sat mig for. Og det var lige pludselig et program, hvor der stod hvor mange set, hvor mange gentagelser og med hvor mange kilo jeg skulle køre de forskellige øvelser. Det var fuldstændig nyt for mig 😀
Der gik heller ikke længe før resultaterne af arbejdet viste sig. Jeg steg i kilo i øvelserne for hver uge og efter kun 2 måneder tog jeg min første pistolsquat. Jeg gik også på kort tid fra 50 kilo i backsquat til 72,5 kilo, jeg har lært at tage pullups og meget mere. Jeg er fuldstændig blæst bagover af hvor stor indflydelse det kan have, at træne mere målrettet end jeg gjorde inden! 🙂
Til alle timer, har der været forberedt en masse nye udfordringer til mig og jeg er blevet presset til mit absolutte maksimum hver gang – på en måde, som jeg aldrig ville kunne presse mig selv til når jeg træner alene. Faktisk, så tror jeg at jeg har udviklet mig mere i det halve år jeg har haft personlig træner, end jeg tilsammen har de 2 år jeg trænede selv. Jeg kan huske jeg ikke rigtig vidste om jeg ville starte, fordi jeg synes det var lidt dyrt, men jeg synes virkelig det har været pengene værd 🙂
Jeg kan desværre ikke vise jer nogen flotte før/efterbilleder, for det er langt fra hvad fokus har ligget på og det har heller ikke været så vigtigt for mig. Jeg blev faktisk slet ikke vejet i går selvom det var sidste gang. Jeg/vi har målt forløbet i øget styrke og succesoplevelser i stedet. Jeg kan dog godt selv se forskel på min krop før og efter, da jeg er blevet lidt mere markeret, men som sagt det er ikke det der har betydet så meget undervejs.
Hvis du selv sidder og overvejer at kontakte en personlig træner, synes jeg bestemt ikke du skal holde dig tilbage. Jeg synes i hvert fald pengene er godt givet ud. Derudover holder det bare en “til ilden” på en anden måde. Jeg vil i hvert fald gerne anbefale Kim fra FW i Slagelse til andre 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 ting du aldrig vil høre mig sige