Om ikke kun at være nogens mor længere

For ca. 2,5 måned siden startede Freja i dagpleje. I husker måske dette indlæg jeg udgav på vores sidste barselsdag sammen. Det var vanvittigt turbulent for mig. Jeg synes det var så underligt, at vi ikke længere skulle være sammen i døgndrift. Samtidig glædede jeg mig til at prøve at være lidt mig selv igen.

I starten synes jeg det virkede helt forkert at aflevere min lille pige, hos et fremmed menneske. Måske især fordi jeg går ledig nu her. Selvom hun har nogle korte dage i dagplejen og hun holder fri minimum en gang om ugen, følte jeg ikke at jeg havde en “undskyldning” for at sende hende afsted. Nu bruger jeg selvfølgelig en del mere tid på at søge jobs end før, men alligevel har jeg jo stadig en del tid til at pleje egne interesser -alt imens jeg får mit barn passet. Det tog mig lige lidt tid at sluge. Derudover synes jeg det har været svært at give ansvaret videre. Jeg har ofte siddet og blevet nervøs for om hun har frosset eller haft det for varmt når hun sover i dagplejen, eller om hun har fået nok at spise. Alt sammen noget som jeg ved dagplejemoren har helt styr på. Alligevel kunne jeg ikke rigtig slippe tankerne og har nogle gange overvejet at ringe ned bare for at høre om hun har det godt, på trods af at jeg jo udemærket godt ved at det har hun 😄

Det er som sagt nu 2,5 måned siden at hun startede i dagpleje. Hvordan går det så egentlig med ikke at være på barsel mere? I hvad der føles som 100 år, har jeg følt at min identitet hang sammen med min rolle som mor og jeg har måske egentlig glemt lidt hvordan det var at være Mia, inden Freja kom til. Alt hvad jeg har foretaget mig det seneste år har været sammen med Freja og på Frejas præmisser. Egne interesser måtte komme i anden række.

I manges tilfælde tror jeg faktisk, at afslutningen på en barsel, samtidig er starten på at finde sig selv igen.

Jeg må dog indrømme at jeg på mange måder virkelig nyder ikke at være på barsel mere. Det lyder måske lidt hårdt. Jeg har  haft den dejligste tid med min lille pige, som jeg aldrig vil være foruden og jeg savner hende hver dag, når hun er afsted. Jeg tror bare det er meget sundt, at have tid til sig selv og få lov til at mærke ens egne behov igen. At have samtaler med andre, som ikke kun handler om Freja. At opleve noget nyt og komme ud blandt andre mennesker hver dag. De sidste par måneder har jeg nydt at kunne sidde totalt uforstyrret og drikke min kaffe, tage en middagslur, hvis jeg var træt. Jeg har haft tid til at gå mere op i min træning igen og jeg har kunnet være sammen med venner og familie, uden at skulle forstyrres af en lille spirrevip der piller ved alting. Vigtigst af alt, så har jeg aldrig sat så meget pris på tiden med min datter, som jeg gør nu.

Jeg glædes derfor over vores nye hverdag her i huset – samtidig glæder jeg mig til, at Freja en dag bliver storesøster og jeg skal gå hjemme med en lille baby igen ❤️