Træning og baby – det gør man da bare eller?

 

Hold nu op, hvor var jeg klog omkring det her emne, inden jeg blev mor. Babyer de sover jo gerne en 3 timers tid til middag, så det der med lige at tage lillepigen med op i fitness, skulle da nok kunne lade sig gøre. Også gerne 3 gange om ugen, som jeg var vant til. Så kunne jeg ordne alt det praktiske derhjemme og besøge venner og familie de andre dage i ugen. Neeeemt.

Jeg har haft Freja med i fitness EN gang. På hendes 9 levemåneder, er det lykkedes mig en eneste gang. Der var vidst nogen der glemte at fortælle mig, at min baby ikke er en af dem, som sover lange lure uden for hjemmets 4 vægge. Hun sover faktisk lige præcis 30 minutter fra det øjeblik hun lukker øjnene. Trækker man parkering af barnevogn i centeret, omklædning osv. fra, havde jeg omkring 17 minutters alenetid i fitness, inden hun var vågen igen. Herefter skulle jeg underholde et lille barn, samtidig med at jeg skulle træne (og se ud som om jeg selvfølgelig havde mega styr på det hele, ikke mindst). Dem der kender Freja, ved også godt, at hun er en meget bestemt dame. Efter et ophold i fitness på ca. 40 minutter, havde den unge dame fået NOK og vi måtte afslutte vores fornemme besøg. I ved sådan med lidt halvskrigeri på vejen ud. Jeg tror den episode, er på top 10 over de mest stressende ting, jeg nogensinde har prøvet 😀

Konklusionen må være: hvis du vil have dit barn med i fitness, så få et nemt barn der sover meget.. Spøg til side 🙂

Jeg skal selvfølgelig ikke være dommer over, om andre sagtens kan få det til at fungere. Jeg har set flere (mega seje) mødre, have deres små babyer med i fitness. Men jeg kan også sagtens forstå, hvorfor måske endnu flere mødre ikke kan overskue det. Det er i hvert fald min erfaring, at fitness er lidt mindre baby-venligt, end jeg havde forestillet mig.

Men hvad gør man så, når man står der med sit lille bitte menneske, der hænger på sin mor, næsten alle døgnets 24 timer?

Løsningen for mig, har været flere ting. Da Freja var under 4 måneder og havde rigtig svært ved at undvære mig særlig lang tid af gangen, bestod min træning enten af løbeture på en halv time, mens far tog over eller af lange gåture med barnevognen. Det var langt fra det jeg havde håbet på, at min træning skulle bestå af, men det var hvad der var realistisk, på daværende tidspunkt.

Nu hvor Freja er blevet ældre, tager far over ca. 1-2 gange om ugen, hvor jeg kan tage i fitness og træne, som jeg ellers ville have gjort. Det begrænser sig til at være om eftermiddagen og aftenen, hvor der er mega crowded i centret, men far arbejder i løbet af dagen, så det kan ikke være anderledes. Derudover prøver jeg ind i mellem at indpasse træning i den tid, hvor jeg er alene med Freja i løbet af dagen (den er der trods alt en del af). Nogen gange løber jeg en tur med Freja i klapvognen, mens hun sidder og nyder udsigten eller sover, andre gange træner jeg simpel styrketræning hjemme i stuen. Jeg anskaffet mig en træningsmåtte og 2 kettlebells på hver 8 kilo, hvilket jeg burde have gjort for længe siden. Det er super nemt at gå til, mens Freja alligevel sover udenfor og jeg slipper for al besværet med at pakke barnevogn, sportstaske, pusletaske og 100 stykker legetøj osv. for at komme ud ad døren.
Jeg har altid synes, at hjemmetræning ikke er “rigtig” træning, men det kan sagtens være rigtig effektivt og jeg har faktisk lært at holde af det.

Så det er altså den “famøse” træning det bliver til, efter jeg er blevet mor 😀 Jeg kan sagtens holde mig i fin form stadigvæk, men jeg savner også den tid jeg havde før, til virkelig at dyrke min passion. Det kommer heldigvis igen, men så længe man har sådan et lille barn i huset, foregår alt på hendes præmisser og det har jeg det faktisk også fint med. Træning skal der nok komme tid til, barslen med min lille datter har en udløbsdato 🙂