Jeg blev så ikke hende den seje, fitte gravide

Professionsbachelor i Ernæring og sundhed

Der har været rigtig dødt på bloggen et stykke tid. Det skyldes at jeg den seneste tid har skrevet mit bachelor projekt færdigt og været oppe til min afsluttende eksamen. Det hele kulminerede med, at jeg i mandags blev færdig uddannet og nu kan kalde mig for Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i sundhedsfremme og formidling! 😀
16176420_10211961138806857_1076717148_n
Det er en kæmpe forløsning, som jeg har brugt de sidste par dage på at fordøje. Jeg tror faktisk ikke det er gået helt op for mig endnu. Tænkt sig at jeg nu har muligheden for at komme ud og få et reelt arbejde inden for det jeg brænder aller mest for. Det er altså en vild tanke!
Men hvad så nu? Som flere nok ved, er jeg jo samtidig i den lykkelige situation, at jeg er gravid med vores lille datter, som gerne skulle melde sin ankomst i starten af maj. Jeg skal derfor også på barsel i starten af april. Indtil da skal jeg søge jobs rundt omkring. Mine forventninger til en ansættelse inden min barsel er dog ikke særlig høje. Det er nok de færreste  arbejdsgivere der vil have mig ansat i 2,5 måned for derefter at betale min barsel i et helt år. Forståeligt nok et eller andet sted. Men jeg vil da gøre mit 🙂
Min umiddelbare forventning er dog, at jeg kommer til at gå ledig frem til min barsel, hvilket vil sige, at jeg kommer til at have en masse tid i forhold til hvad jeg er vant til. Jeg har derfor en plan om, at jeg vil indhente lidt af al den kvalitetstid jeg har måtte undvære med venner og familie den seneste tid. Derudover har vi en masse små projekter på huset jeg kan gå og hygge mig med. Der  skal jo også laves baby værelse inden for en nærmere fremtid (det glæder jeg mig virkelig til!).
En anden ting jeg glæder mig til at komme i gang med er, at finde ud af hvordan fremtiden skal se ud for min kærestes og mit firma Bodyinprogress, som blev oprettet i sommers. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har mange drømme med det firma, som jeg håber på kan blive til virkelighed når jeg kommer tilbage fra barsel. Jeg skal derfor i tænkeboksen og undersøge hvilke muligheder der bare ligger og venter på at blive ført ud i livet. Det kommer i til at høre meget mere om hen ad vejen! 🙂
Jeg er derfor også meget interesseret i at høre DIN mening – hvilke ydelser kunne du godt tænke dig at jeg kunne tilbyde dig fremadrettet? Ville træningsforløb, opskriftsamlinger, familieforløb eller noget helt fjerde være interessant for dig? Meld meget gerne tilbage med dine input, så jeg kan tage dem med i mine overvejelser 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg blev så ikke hende den seje, fitte gravide